Styrk dit immunforsvar med hyldebær
Nu er det tid til at plukke hyldebær. Du kan evt. fryse dem hvis du ikke har tid til at tilberede dem nu.
Hylden er et såkaldt værnetræ, som man i fordums tid plantede for at beskytte sit hus mod troldepak og ondskab. Kærlighedsgudinden Freja boede ifølge den nordiske mytologi i et hyldetræ, og hyldens forskellige plantedele bliver også flittigt brugt i naturmedicin – og i køkkenet.
Forskning har vist at hyldebær hjælper vores immunforsvar og i gennemsnit afkorter en forkølelse eller influenza med 4 dage samtidig med at det markant minimerer behovet for anden medicin.
Pluk selv hyldebær
I september-oktober er hyldebærrene modne. Tag en kurv med ud og plukke dem til saft og suppe. Hyldebærrene indeholder blåsyre og er giftige rå, men du kan koge dem til en stærk, mørkerød saft, der smager fantastisk og er sprængfyldt med C-vitaminer. Hvis du ikke er til selvpluk, kan du købe færdiglavet saft, sirup eller tørrede bær.
Hyldebærsuppe
Min egen favorit er en meget simpel hyldebærsuppe lavet på saft af hyldebær. Jeg koger enten en pære eller et æble skåret i små stykker (ca. 1cm x 1cm) i vand i den mængde, som jeg ellers fortynder saften med. Når det har kogt ca. 2-4 minutter tilsætter jeg hyldebærsaften og slukker kort efter. Det skal ikke koge igen. Hældes i dybe tallerkner/små skåle og tilsæt 3-4 håndknuste tvebakker. Velbekomme. Du vil straks mærke, at denne suppe giver en dejlig varm fornemmelse i kroppen. Har du brug for ekstra varme kan du evt. tilsætte lidt mørk rom eller koge lidt frisk ingefær med sammen med frugten.
Læs også om behandling i
København af graviditetskvalme
Hyldebærsirup
Indtag nedenstående sirup straks du oplever begyndende forkølelses-/influenza symptomer 4 gange om dagen, ca. 15 ml indtil du har det godt igen.
Forskning viser at dette i gennemsnit afkorter en sygeperiode med 4 dage i forhold til kontrolgruppen.
¾ kop tørrede hyldebær, 4-5 kopper friske hyldebær
3 kopper vand
1 tsk kanel eller en kanelstang
1 tsk nelliker eller 4 hele nelliker
1 spsk. frisk ingefær
1 kop honning (hvis muligt fra en lokal produktion)
Bring vand, hyldebær, kanel, nelliker og ingefær i kog. Skru ned og lad det simre til det er kogt ind til halvdelen, ca. 40-45 minutter. Lad det køle af inden du sier det gennem et osteklæde. Pres al væsken ud af bærrene inden du kasserer dem. Bland honningen grundigt i saften til den færdige hyldebærsirup. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet. Hyldebærsiruppen er holdbar op til 2 måneder.
Læs mere om at styrke immunforsvaret
På min
Blog, kan du under immunforsvar læse om, hvordan du kan styrke dit immunforsvar enten med veksel-fodbad og/eller ved at sørge for at en stor del af det du spiser og drikker, er tilberedt, let fordøjeligt og varmt. På denne måde støtter du kroppen, så den ikke skal bruge lige så meget energi på at opretholde balancen.
Hovedpine og migræne
Døjer du med hovedpine og migræne så læs mit nye blogindlæg om redskaber til at lindre og afhjælpe problemet
her
De bedste hilsner
Henny Jensen
Jordemoder &
Akupunktør